VerdensBørn ønsker at skabe en institutionen med egne traditioner, hvor alle børn og forældre kan føle sig inkluderet i fællesskabet, uanset etnicitet, religiøs eller kulturel baggrund; derfor fejres højtider som jul, fastelavn, påske, halloween, ramadanen eller eid m.m ikke hos VerdensBørn.
Derudover er vores hensigt at skabe institutioner af høj faglig kvalitet, som forældrene kan have tillid til samt, at forældrene kan føle sig trygge ved at overlade deres børn i vores varetægt velvidende, at de bliver respekteret, for dem de er, at de bliver mødt med omsorg samt, at de bliver udfordret og stimuleret i forhold til det enkelte barns udviklingstrin.
I vores pædagogiske praksis bestræber vi os på at opretholde god hygiejne, normering, samt et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø for både børn og voksne. Vi har fokus på at nedsætte sygdom og stress og dermed skabe en harmonisk arbejdsplads for personalet og derigennem et udviklende og lærerigt børnemiljø med sunde rollemodeller.